Skonlitteratur Frydenlund | Det’ En Hem’Lighed Haeftet

Det’ En Hem’Lighed
Det Er Melodi Grand Prix-Aften I Danmark. Tv-Byens Foyer Er Fyldt Med Mennesker, Da Regissoren Henter Mig Og Mine Musikere Og Folger Os Ind Gennem Den Tunge Dor Til Studiet, Hvor Vi Indtager De Positioner Pa Scenepodiet, Som Er Aftalt Med Dr’S Producer Jens Bom. Scenen Skifter. Optagelsen Gar I Gang. Da Introen Til “Det En Hem’Lighed” Med Sit Hav Af Bouzoukier Og Luciennes Og Mit Kor Vaelder Ud Og Fylder Tv-Studiet, Far Jeg Gasehud Over Hele Kroppen. Kaerlige Tanker Strejfer Lucienne, Som Jeg Ved Sidder Hjemme Og Folger Slagets Gang.
Det Er, Som Om Stjernedrys Daler Ned Fra Himmelhvaelvet, Nedover Mig Og Musikerne. En Smuk Lyd, Vi Har Skabt I Skon Forening. Jeg Kan Maerke Alle Muskler I Kroppen Slappe Af. Roen Saenker Sig, For Jeg Ved, At De Musikere, Der Star Bag Mig, Er Sa Scenevante, At De Ikke Er Afhaengige Af, Hvad Jeg Gor. Alt Er Godt Lige Nu.
I Et Kort Glimt Ud Ad Ojenkrogen Far Jeg Oje Pa “Mylle”, Som Ikke Er Pa Skaermen I Ojeblikket. Omgivet Af Skonne Kvinder Star Han Selvfolgelig Og Smiler. I Et Splitsekund Taenker Jeg, At Hvis Hans Glade Smil Er Direkte Til Mig, Sa Er Det Maske Fordi, Hans Onske Om At Fa Mig I Dansk Melodi Grand Prix Med Min Hem’Lighed Er Blevet Til Virkelighed.
Mon Han Kender Til Det Folelsesmaessige Morads, Jeg Har Vaeret Igennem? Ved Han, At Min Livsdrom Og Labanssuccesfulde Karriere Har Vaeret Pa Kollisionskurs I Forlobet? Alt Kan Sta Og Falde Med Min Beslutning Om Selv At Synge “Det’ En Hem’Lighed” … Ved Han, Hvad Det Har Kostet Mentalt, At Jeg Nu Star Her? Det Tror Jeg Ikke. Jeg Taenker: Det Vil Jeg Fortaelle Ham … En Skonne Dag.
Jeg Bevaeger Mig Rundt Pa Scenepodiet Med En Overvaeldende Folelse Af At Vaere I Nuet, Vel Vidende At Minkarriere Kan Vaere Slut I Morgen. Kameraerne Folger Mine Mindste Bevaegelser. Fa Trin Frem Mod Podiets Kant… Sa Vender Jeg Og Gar Tilbage Til Positionen Foran Musikerne. Jeg Smiler. Det Kan Seerne Ikke Se, Men Jeg Haber Inderligt, At Mit Smil Fortaeller Musikerne, Hvad Det Betyder For Mig At Vaere Pa Scenen Med Dem, Lige Her Og Nu. Sa Korer Tv-Kameraet Over Pa Soren Jacobsen, Der Ser Sa Tindrende Lykkelig Ud, At Jeg Helt Glemmer Nervositeten. Sikke En Flok Flotte Fyre.
Sangen Er Ved At Slutte. Jeg Er Lettet Og Meget Glad. Jeg Kan Ikke Gore Mere. Jeg Har Klaret Det!
Det Vigtigste For Mig Var Ikke, Om “Det’ En Hem’Lighed” Ville Vinde, Men At Min Sang Blev Hort Af Det Ganske Land.
Sangen Havde Desvaerre Fra Starten Modt Intens Modstand Fra Min Sangpartner I Laban, Ivan Pedersen, Vores Producer, Cai Leitner, Og Vores Pladeselskab, Emi, Men For Mig Blev Den Symbolet Pa Min Frigorelse, Bademusikalsk Og Personligt; En Frigorelse, Som Satte Mig I Stand Til At Saette Foden Ned Og Melde Fra, Da Det Senere Blev Nodvendigt.