Skonlitteratur Hovedland | Mig Og Ohavet I Bakkerne Haeftet

Lars Holmgaard Jorgensen Voksede Op I Hammer Bakker, Pa Andssvageanstalten Vodskov I Hammer Bakker. Det Har Han Skrevet En Fortryllende Roman Om. Om Sit Liv Med Familien Og De Andsvage I Bakkerne.
Bogeskovene I Bakkerne Skjuler Diskret Anstaltens Seksogtyve Rodstensbyggede Afdelinger, Og Hvis En Intetanende Fremmed Besoger Vodskov Nedenfor Bakkerne, Vil Hun Eller Han Ikke Opdage, At Et Stykke Hjerteskaerende Danmarkshistorie Gemmer Sig Lige Nord For Den Tvaergaende Tingvej I Udkanten Af Bakkerne.
De Eksilerede Blev Betegnet Som Andssvage, Og Andssvaghed Daekkede En Bred Palet Af Betydninger Gennem Anstaltens Knap Halvfjerds Aktive Ar. Nogle Var Svagt Begavede, Andre Var Promiskuose, Andre Igen Kriminelle – Alle Var De Til Besvaer. Samtidens Medicinske Taenkning Var Praeget Af Eugenik Og Tilsagde, At Disse Afvigende Mennesker Skulle Afsondres, Og Samfundet Skulle Sikre Sig, At De Ikke Formerede Sig.
I Disse Omgivelser Vokser Carit Op. I Det Lille Mini-Hus, Som Hans Far Har Bygget. Plastikhuset Kalder De Det, For Glas Var For Dyrt. Carit Matte Ikke Have Noget Med Andsvage At Gore, Sa Det Har Han. Meget. Og Han Far Venner, Som Det Mest Gar Ilde For.
Mig Og Ohavet I Bakkerne Er Selvbiografi Bygget Pa Oplevelser I Spaendingsfeltet Mellem En Autentisk Verden Og Drengens Oplevelser.